Produktbeskrivelse
Denne vedhæng bærer en Torshammer med hestehoved og på begge sider 2 heste. Thors hammer, Mjölnir, symboliserer styrke og beskyttelse, mens heste i nordisk mytologi ofte forbindes med frugtbarhed, styrke og guden Freyr.
I alle indoeuropæiske kulturer har heste en vigtig rolle. For mere end 5.000 år siden på de pontisk-kaspiske stepper kultiverede vores forfædre, de indoeuropæiske steppehyrder, hesten. Senere opstod derfra deres rytterkultur, hvor hesten spillede en vigtig rolle som transportmiddel, i krigsførelse og som hjælp på landet. Ikke underligt, at hesten tidligt blev en del af vores forfædres spirituelle verden. De troede, at solen blev trukket af en hest gennem himlen og associerede derfor dyret med frugtbarhed, både for mennesker og jorden. Hesten stod også for kongemagt og forbindelsen mellem den regerende aristokrati og det territorium, de herskede over.
I indoeuropæiske kulturer havde ulven en dobbelt betydning. Dyret var en farlig fjende, men blev også respekteret for sin snuhed, styrke og raseri. Dette forhold førte til ritualer, hvor ulven var i centrum. Koryos-ritualet er en vigtig manifestation af denne ulvekult. Herfra udviklede sig de germanske Ulfheðnar, krigere der ærede Odin (Wodan) og var kendt som “Odins ulve.” I germansk og oldnordisk kunst symboliserede ulve loyalitet, beskyttelse, aggression og strategisk indsigt.
Thor var den mest ærede gud i vikingetiden. Hans symbol, Torshammer (Mjölnir), blev båret af både mænd og kvinder, og der er fundet omkring 1000 eksemplarer i Skandinavien, England, Tyskland, de baltiske stater og Rusland. De fleste hamre er enkle af jern eller sølv; omkring 100 er rigt dekoreret. De er sandsynligvis opstået fra ældre germanske amuletter, såsom stridskøllen fra romertiden, der var forbundet med Donar. De tidligste Thors-hamre dateres til Migrationsperioden og Vendelperioden (fra ca. 540 e.Kr.), men blev især populære under vikingetiden, muligvis som en reaktion på kristne kors.
