Produktbeskrivelse
Denne bronzekam er baseret på et original fra det 11. århundrede fundet i England. Kamme som denne er bl.a. regelmæssigt fundet i England, Øst-Sverige og i de baltiske stater. Kamme som denne blev ofte båret af kvinder, sammen med prikkere, øreskeer og negleplejeartikler på smykkekæder rundt om halsen eller på hangerok.
I alle indoeuropæiske kulturer har heste spillet en vigtig rolle. For mere end 5.000 år siden på de pontisk-kaspiske stepper dyrkede vores forfædre, de indoeuropæiske steppehyrder, hesten. Senere opstod herfra deres rytterkultur, hvor hesten kom til at spille en vigtig rolle som transportmiddel, i krigsførelse og som hjælp på landet. Det er ikke underligt, at hesten tidligt blev optaget i vores forfædres spirituelle verden. De troede, at solen blev trukket af en hest gennem himlen og associerede derfor dyret med frugtbarhed, både for mennesker og jorden. Hesten stod også for kongemagt og forbindelsen mellem den regerende aristokrati og det område, de regerede over.
Vikingekvinder satte stor pris på dekorerede øreskeer og neglerenssæt, mens mænd var stolte af deres elegante kamme. Kristne kilder talte med forundring om vikingeres hygiejne, som regelmæssigt vaskede og holdt sig rene. Dette havde en religiøs basis: i modsætning til kristendommen blev man i hedenskaben ikke forfulgt af gud. Man henvendte sig til guderne på bevidste tidspunkter. Til rituel kommunikation med guderne krævedes renselse og skønhed, inklusive et velplejet udseende. I religionen stod skønhed som symbol for orden, mens snavs repræsenterede kaos. Denne modsætning blev også afspejlet i myten om Ragnarök, den totale kaos. Under Ragnarök ankommer skibet Naglfar, lavet af de dødes negle. Lange, beskidte negle blev betragtet som bidragende til denne truende kaos. I Island var det endda forbudt at se mod et helligdom, før man rituelt havde vasket sig.
