Fra Midsommer til Jul: de Vikingefestdage

Helligdage blev fejret overalt i vikingeverdenen. Under disse hedenske fester var menneskets og landets frugtbarhed i centrum. Festlighederne var stærkt fokuseret på naturen, og tidspunktet for helligdage var tydeligt genkendeligt i naturlige forandringer. Ligesom i andre polyteistiske kulturer såsom kelterne og romerne. En vigtig skriftlig kilde til vikingernes helligdage er de islandske sagaer: Edda's og sagaen om de norske konger. Disse skrifter blev skrevet århundreder efter vikingetiden, så de indeholder mange overleveringer. Der er dog ingen omfattende kilder fra vikingetiden, hvilket betyder, at der ikke er noget fuldstændigt billede af skikke og ritualer under helligdagene.

Begrebet Yule refererer til hele midvinterperioden og alle tilhørende festligheder. Det var en periode med glæde, festlighed og fejring af lysets tilbagevenden. Yule omfattede ritualer, ofringer, festmåltider og brænding af Yule logs.

Jólablót var et ritual under midvinterfesten. Jólablót var en offerceremoni til ære for guderne og forfædrene, hvor dyr blev ofret, og kødet blev tilberedt og delt blandt samfundet. Det var en måde at vinde gudernes gunst og bede om beskyttelse og frugtbarhed for det kommende år.

Fest for Þorri (januar/februar): Þorrablót var en vinterfestival, der blev fejret til ære for guden Þorri, som tilbød beskyttelse mod de barske vinterforhold. Festivalen blev kendetegnet ved overdådige festmåltider med traditionelle retter som fermenteret haj, stegte fårehoveder og røget fisk. Þorrablót blev ofte forbundet med brygning af stærke drikke og fortælling af historier i de kolde måneder.

Einherjar var en helligdag, der ærede vikingernes faldne krigere og helte. Det var en mindedag, hvor deres mod og ofre blev fejret. Einherjar blev ofte ledsaget af ceremonier, sange og fortællinger, der fremhævede de faldne krigeres herlighed.

Disting var en vigtig årlig handels- og religiøs festival, der blev afholdt i det tidlige forår. Det markerede slutningen af vinteren og begyndelsen af den nye handelssæson. Under Disting mødtes folk fra forskellige regioners for at handle, deltage i festligheder og udføre religiøse ritualer.

Sommeroffer (forår): Sigrblót, også kendt som sommerofferet, var en fest der blev fejret for at markere forårets komme og den nye vækstsæson. Festivalen var fokuseret på guderne og gudinderne, der bragte magt og velstand. Det omfattede ritualer som dyreofringer og afbrænding af bål. Sigrblót markerede begyndelsen af sommeraktiviteterne og blev fejret med spil, konkurrencer og fælles sammenkomster.

Midsommerfest (21. juni): Midsommar var en vigtig sommerfest, der fejrede årets længste dag. Festivalen blev kendetegnet ved bål, dans omkring majstangen, blomsterkranse og festmåltider. Det var en tid med overflod og frugtbarhed, hvor vikingerne fejrede naturens velsignelser og ærede solen.

Høstoffer (september): Haustblót var en efterårsfestival, der blev fejret for at vise taknemmelighed for høsten og forberede sig til vinteren. Det omfattede ofringer af afgrøder og dyr til guderne samt deling af festmåltider. Haustblót var en tid for fællesskab, hvor folk forberedte sig på de kommende vintermåneder.

Vetrnætr, som betyder "vinternætter", var en serie af tre helligdage, der markerede overgangen til vinteren. Disse dage blev fejret med festligheder, fester og ritualer for at søge beskyttelse mod mørket og de kolde vintermåneder.

De vikingehelligdage var vigtige milepæle i vikingerne liv. De forbandt fællesskabet, ærede guderne og gudinderne og fejrede naturens cyklusser. Fra midvinterfesten til efterårsofferfestivalen havde hver begivenhed sin egen betydning og traditioner. 

Se vores lookbook for eksempler på forskellige vikingedragter. Inkluderer sammensætninger og nyttige tips.

Klik her for Viking tøj

Klik her for Viking våben

Klik her for Viking livsstil

Klik her for Viking smykker