Om keltiske bælter & bæltespænder

Blandt de keltiske og germanske folk i den tidlige jernalder var Keltiske bælter og bæltekroge et almindeligt og vigtigt klædetilbehør. De havde både en praktisk og en symbolsk funktion: på den ene side holdt de klæder som bukser, tunikaer og peploi på plads, på den anden side tjente de som statussymbol og udtryk for kunstnerisk smag. Både mænd og kvinder bar bælter med kroge, ofte fremstillet af jern eller bronze.

Bæltekroge blev normalt brugt i kombination med læderbælter. Funktionaliteten var sammenlignelig med en knap: læderet bælte havde et hul eller åbning, hvor krogen kunne hægte sig fast. Dette gjorde, at bælte blev siddende fast, uden at der var behov for en spænde. Denne lukkeform var effektiv og gav plads til dekoration på de synlige dele af bæltekrog.

Arkæologiske fund viser en stor variation af bæltekroge: fra enkle, udsmykningsløse jerneksemplarer til rigt dekorerede bronzekroge fra elitegrave, som i Hallstatt. En typisk model fra den tidlige La Tène-periode er den såkaldte kisteformede eller bipartite bæltekrog med plade, ofte med en fremspringende krog til bredere bælter. Disse forekom i både kvindelige og mandlige sammenhænge.

Denne type bæltekrog består af en stor rektangulær eller firkantet plade, normalt af jern eller bronze, med en fremspringende krog på den ene side. Denne krog blev stukket gennem et hul i læderet bælte for at lukke bælte. Sådanne bæltekroge blev ofte båret med brede læderbælter, både af mænd og kvinder. Nogle eksemplarer er rigt udsmykket med fantasidyr, meander-mønstre eller stiliserede griffonhoveder, hvilket indikerer deres brug i elitekredse. De forekommer især i Centraleuropa og er typiske for La Tène A–B1-perioderne (ca. 450–300 f.Kr.).

Disse kroge har en rund eller oval form, med en løkke eller et øje på bagsiden, som gjorde det muligt at fastgøre dem til en bælte eller tekstil. De fungerede ofte som en del af en spænde mekanisme eller som endestykke på en bælte. De er fundet i kontekster fra både Hallstatt- og den tidlige La Tène-periode og er almindelige i Sydtyskland, Østrig og Tjekkiet. De dateres til Hallstatt D–La Tène A-perioden (ca. 600–450 f.Kr.).

Den S-formede krog er symmetrisk og ofte fremstillet af jern. Denne type blev ofte brugt parvis som lukning til tøj eller bælter. De er især kendt fra kvindegrave og dateres typisk til Hallstatt C–D-perioderne (ca. 800–600 f.Kr.). S-formen antyder en enkel, men effektiv lukketeknik.

Den enkle, enkelte krog er normalt smedet af jern og har en lige eller let buet form. Disse kroge er funktionelle og typisk uden udsmykning, hvilket peger på en utilitaristisk anvendelse. Denne type er udbredt og meget almindelig i hele den tidlige jernalder i Europa, groft sagt fra det 9. til det 5. århundrede f.Kr. (ca. 900–400 f.Kr.).

Nogle bæltekroge har et endestykke i form af et dyrehoved, såsom en fugl, vædder, tyr eller grif. Disse er ofte dekorative og forbindes med eliteudstyr og ceremonielle kontekster. Udsmykningens stil viser ofte østlige påvirkninger, karakteristisk for den tidlige La Tène-kunst. Sådanne kroge er fundet i Slovakiet, Østrig og Sydtyskland. De dateres til den tidlige La Tène-periode (ca. 450–350 f.Kr.).

Den flade krog består af en flad, aflang plade med en simpel krog i enden, men uden den kasselignende struktur af den todelte variant. De blev formodentlig brugt til praktiske formål, såsom at fastgøre bælter eller værktøjer. Denne type er mindre almindelig og forekommer hovedsageligt i Nordeuropa. De fleste eksempler dateres til den sene Hallstatt- til tidlige La Tène-periode (ca. 550–400 f.Kr.).

Denne type udgør en hybrid mellem en krog og en spændefunktion. Designet kan indikere en overgangsfase i lukketeknologi, hvor keltiske og middelhavsinfluenser smeltede sammen. Disse bæltekroge er sjældne og findes lejlighedsvis i grænseområder med keltisk-romersk indflydelse, især i Gallien. De dateres typisk til La Tène B–C-perioderne (ca. 350–150 f.Kr.).

Bælter og bæltekroge spillede en fremtrædende rolle i den militære og symbolske udrustning af keltiske krigere. Flere arkæologiske fund og kunstværker fra den sene jernalder viser, at bælte ikke kun var en praktisk genstand, men også et stærkt symbol på krigerånd og identitet.

En terrakottafigur fra Egypten (220–180 f.Kr.), der nu opbevares i British Museum, viser en nøgen keltisk lejesoldat — sandsynligvis en galatier — klædt kun i en kappe og en bælte. Et andet eksempel er bronzestatuen af en gallisk kriger fra Saint-Maur-en-Chaussée (Oise, Frankrig), dateret til det 1. århundrede f.Kr. eller det 1. århundrede e.Kr. (Musée départemental de l’Oise). Denne kriger bærer en torc om sin hals og et bredt bælte med en tydeligt synlig bæltekrog om sin talje, begge statussymboler inden for krigereliten.

Lignende motiver optræder også i skulpturkunst. Fragmenter af en relief frise fra Civitalba (Marche, Italien) viser to keltiske krigere, fuldstændig nøgne bortset fra deres kapper og bælter. Motivet med den nøgne kriger — kun iført bælte og til tider en kappe — optræder gentagne gange, for eksempel på den berømte Sten fra Hirschlanden (Baden-Württemberg, Tyskland). Denne stenkæmperfigur stod engang oven på en imponerende gravhøj og viser muligvis en stammeleder, nøgen bortset fra sin hovedbeklædning og bælte. På bælte bærer han en sværd eller dolk.

En lignende fremstilling findes på Sten fra Osuna i Andalusien (Spanien), hvor en iberisk kriger i La Tène-udrustning med en falcata er afbildet, igen med et bredt bælte fremtrædende. Også den kendte Braganza-broche, et gyldent keltiberisk kunstværk, viser en kæmpende kriger, der tager kampen op mod et fabeldyr — muligvis en drage eller ulv — også nøgen, bortset fra sin hjelm og bælte.

Det tilbagevendende motiv af den nøgne kriger med kun en bælte kan forbindes med Kurgan-stelerne fra den proto-indoeuropæiske verden (ca. 3000 f.Kr.), hvor krigere også kun er afbildet med bælte og våben. Inden for den keltiske krigerkultur ville bælte således ikke kun have været funktionel, men også symbolisere medlemskab af krigerklassen, troskab til en stamme eller deltagelse i en krigerbande (cómos eller koryos).

Traditionen med bælte som status symbol eksisterede også i den romerske hær, hvor fjernelsen af bælte (cingulum militare) blev betragtet som en af de værste ydmygelser, en legionær kunne opleve — det fratog ham hans ære som kriger. Denne skik kan muligvis have rødder i ældre proto-indoeuropæiske overgangsritualer, hvor unge mænd, bevæbnet med spyd og kun klædt i en bælte, blev sendt ud i vildnisset for at bevise sig som kriger og samle rigdom.

Selvom de fleste keltiske bælter blev lukket med kroge, viser statuen af den galliske kriger fra Vachères (1. århundrede f.Kr., Musée Calvet, Avignon) en bælte med en spænde. Dette kunne indikere romersk indflydelse under eller efter de galliske krige, hvor spænde som lukningsmekanisme gradvist vandt indpas i keltiske områder.

Et særligt smukt eksempel på et keltisk bæltekrog blev fundet i Prašník, Slovakiet. Dette jernbæltekrog har en rektangulær plade og en krog i form af et fantasidyr med mandelformede øjne og meander mønstre – typisk for den tidlige La Tène-kunst. Dekorationen viser grifhoveder, et orientalsk motiv, der er kommet ind i keltisk kunst via luksusgenstande. Lignende kroge er fundet i Schwabsburg, Želkovice og på den østrigske gravplads Herzogenburg-Ossarn.

Tilstedeværelsen af komplekse dyremotiver som griffer eller tyrehoveder indikerer mere end blot en praktisk funktion. Sådan symbolik kan henvise til beskyttelse, magt eller guddommelige forbindelser.