Gaver i feriesæsonen: så hedensk!

Alle førkristne europæiske folk delte en bredere (Proto)-Indo-Europæisk livsanskuelse med hinanden. For mennesker, der associerer sig med indoeuropæisk hedenskab og den traditionelle europæiske kultur, er det vigtigt at give gaver i ferierne. I denne blog dykker vi ned i betydningen af at give og gæstfrihed i indoeuropæiske kulturer og opdager, hvorfor dette ritual stadig spiller en rolle i vores moderne samfund.

Er det at give gaver rent materialistisk? Ikke ifølge vores forfædre! For dem havde gaver en langt dybere symbolsk betydning. Det handlede ikke kun om gestussen, men om at genoprette balancen i samfundet og opretholde den kosmiske orden. Fra dette verdensbillede bør førkristne mytologiske og historiske fortællinger ses. Intet kommer for intet, for det må man give noget. Det kendte latinske udtryk do ut des understreger dette.

Hvad mener vi med kosmisk orden? Kort sagt er det den naturlige balance, der holder universet i gang. Tænk på Nornerne, Matres og Moiren fra mytologien, som væver skæbnen og beskytter denne orden. I den vediske tradition kaldes dette koncept Rta, afledt af det proto-indo-europæiske h₂r-tós (Xartus). Mere kendt er det græske ord Kosmos. Rta er et dynamisk kosmos, hvor fysiske objekter som oceaner og himmellegemer og abstrakte begreber som moralsk udvikling konstant er i bevægelse (gati). Alle elementer i universet arbejder harmonisk sammen i henhold til denne kosmiske orden (samghatna). Alt arbejder sammen i harmoni, både i naturen og i sociale strukturer, takket være Rta's kraft. Begivenhedernes gang styres af uundgåelige årsags- og virkningslove. Grækerne kaldte dette Logos og baserede deres filosofi og videnskab på denne 'logik'.

Mennesker finder deres sande opfyldelse ved at handle i overensstemmelse med Rta's love. At ignorere disse love fører til kaos og lidelse. For at sikre velvære er det nødvendigt, at individer afstemmer deres handlinger med denne kosmiske orden. Denne proces kaldes dharma, afledt af det proto-indo-europæiske  *dʰer- (‘understøtte, holde fast’).

Dharma omfatter de principper og regler, der understøtter Rta. Manglende overholdelse af disse love resulterer i adharma, hvilket forårsager forstyrrelser i den naturlige balance og fører til elendighed og modgang. 

Det græske ord kosmos betyder bogstaveligt "orden" eller "ordnet verden," og stod i kontrast til kaos, der henviser til uorden eller den oprindelige urtilstand uden struktur. 

Gæstfrihed, også kendt som ghósti-princippet, spillede en stor rolle i indoeuropæiske samfund. Mellem 4500 og 3500 f.Kr. opstod der en gæst-vært struktur, især blandt de proto-indoeuropæiske hyrdeklaner, der bevægede sig over stepperne. I hårde sæsoner blev det vigtigt at regulere lokale migrationer inden for stammeområder. I begyndelsen var gæstfrihed sandsynligvis primært rettet mod slægtninge og stammemedlemmer (h₂erós), men dette udvidede sig senere til andre.

Princippet om gensidig gæstfrihed blev bevaret i forskellige sprog, såsom det latinske hospēs ("gæst, vært"), det oldengelske ġiest ("gæst, fremmed"), og det oldkirkeslaviske gostī ("gæst") og gospodī ("mester"). Dette princip findes også i mange indoeuropæiske mytologier.

Gæster og værter havde et gensidigt forhold, baseret på eder og ofre. At give og modtage tjenester var ofte ledsaget af rituelle handlinger, hvor gæsten på et senere tidspunkt måtte vise gæstfrihed til sin vært. Denne forpligtelse var endda arvelig. I værkerne af Homerus stopper krigerne Glaukos og Diomedes deres kamp og udveksler gaver, når de opdager, at deres bedstefædre havde et gæst-vært forhold.

At krænke gæstfrihed blev betragtet som umoralsk og ulovligt, og i de oldirske love blev det endda sidestillet med mord. Tænk også på den chokerende Red Wedding scene i Game of Thrones, hvor Starks bliver koldblodigt myrdet efter at have modtaget salt og brød som gæster. 

Ofre, eller bede, var også en form for at give og gæstfrihed. Under et ritual inviterede man guderne og gav ofre. Som en god vært kunne guderne til gengæld give tjenester tilbage. For mere information om dette, læs vores tekst om husaltre.

Det er derfor logisk, (nødvendigt) at give gaver til alle, der hjælper dig eller vil hjælpe dig på din vej, som du vil gå det kommende år. Det er også logisk at give gaver til alle, der har givet dig noget det forgangne år. Det kan både være en gave eller noget uhåndgribeligt, såsom mental støtte. Dette gør du for at genoprette den kosmiske orden. De giver, og du giver noget tilbage - og omvendt.

Den indoeuropæiske mytologi er fuld af gaver, givet af konger til deres undersåtter eller af mennesker til hinanden. Og især gaver mellem guderne og menneskene og vice versa. I de fleste myter og historier er konger og krigere centrale ved gavegivning. Dette skyldes, at myter og historier primært handler om dem. Det er sandsynligt, at denne tradition fandt sted i alle samfundslag. Kongerne og krigerne fra disse historier fungerer som et eksempel. 

Forskellige romerske forfattere nævner hvilke gaver man kunne give hinanden under Saturnalia (romersk jul til ære for guden Saturn). Martialis (Marcus Valerius Martialis) nævnte at give lys, figurer og digte: ofte korte humoristiske digte, der var specielle for modtageren. Plinius nævner, hvordan han ofte modtog og gav gaver. Han understreger vigtigheden af opmærksomhed og omhyggeligt valg af gaven, hvor forholdet mellem giver og modtager er centralt. Macrobius bekræfter traditionen med at give små gaver, såsom lys og figurer, og forklarer også, at festen var en tid med lighed og frihed, hvor slaver og herrer byttede roller. I sin biografi "De Vita Caesarum" (Kejsernes Liv) nævner Suetonius, at kejsere som Augustus også delte gaver ud til folket under Saturnalia.

Lys og belysning symboliserede at bringe lys i disse mørke dage. Til sidst vinder lyset, livet, altid over mørket, døden (tiden mellem samhain og Yule).

Figurer eller votivfigurer symboliserer beskyttelse og repræsenterer beskyttende kræfter (ånder) eller guderne selv.

Den (Proto)-Indoeuropæiske kultur var stærkt poetisk. Ord havde betydning og indflydelse inden for den kosmiske orden. 

I den oldnordiske litteratur er det at give gaver et vigtigt tema, både i historisk og mytologisk kontekst. Gensidighed, ære og styrkelse af sociale bånd var centralt. At give gaver var en måde at øge ære og social status på. En generøs giver fik respekt, og det at modtage en gave medførte pligten til at anerkende den ære og give noget tilbage. Det modsatte gjaldt for dårlige gaver, som kunne sætte giveren i et dårligt lys.

I Hávamáll, en del af Den Poetiske Edda, ses det at give gaver som en måde at skabe og opretholde venskaber på. Gensidighed var essentiel: fik man en gave, blev det forventet, at man gav noget tilbage. Som vers 41 siger:

"Med en gave svarer man på en gave."

Det at ikke give en gave tilbage blev betragtet som en fornærmelse og kunne skade relationer.

I de islandske sagaers (Íslendingasögur) spiller det at give gaver ofte en rolle i magtforhold og vedligeholdelse af venskaber eller alliancer. Gaver blev udvekslet mellem herrer og deres tilhængere, allierede, eller som en del af ægteskabsalliancer.

I Egil'ss Saga ser vi for eksempel, hvordan krigere og ledere udvekslede gaver. Hovedpersonen, Egil Skallagrímsson, modtager kostbare gaver som sværd og ringe fra konger og adelsmænd. Disse gaver var ikke kun belønninger, men også en måde at sikre Egils loyalitet og styrke sociale bånd.

Laxdæla Saga beskriver, hvordan gaver mellem vigtige familier blev udvekslet for at mindske spændinger eller skabe alliancer, for eksempel under festlige sammenkomster eller bryllupper. Disse gaver havde både en ceremoniel og symbolsk værdi.

Også i historierne om norske konger forekommer det ofte, at ringe, våben og smykker gives. Således gav kong Harald Hårfager ringe til sine krigere som belønning for deres loyalitet og mod.

I vikingetiden var de bedste tøjstykker, som vikingerne ejede, ofte en form for gaver. At give tøj var et vigtigt socialt ritual og afspejlede giverens rigdom, især når rige vikinger gav tøj til fattigere undersåtter. Denne gave bidrog til at styrke forholdet mellem begge parter. At give gaver var dog ikke udelukkende forbeholdt de rigere klasser; også blandt ligemænd eller endda underordnede til deres herre blev gaver udvekslet.

Hávamáll rådgiver om at give hinanden våben og tøj. Sagaernes er derfor fulde af eksempler på sådanne gaver, som især blev givet under jul. Selvom det givne tøj ofte var smukt, var det ikke altid nyt. Værdien af tøjet blev ofte forøget, fordi det tidligere var blevet båret af en stammeleder eller konge. Da konger blev anset som efterkommere af Odin, blev det at bære deres tøj forbundet med velstand og lykke.

Et eksempel herpå finder vi i Ljósvetninga saga, kapitel 13, hvor Guðmundr modtager en smuk kappe fra en handelsmand, der opholdt sig hos ham om vinteren. Denne gave blev givet som tak for den viste gæstfrihed. Rejsende modtog ofte tøj, men dette skal ses i lyset af gæstfrihedsprincippet.

En anden vigtig brug af at give tøj var af kvinder til deres ægtemænd. Dette drejede sig om nye klædningsstykker, der blev betragtet som kærlighedsgaver og kun blev udvekslet mellem ægtepar eller mellem mor og datter eller søstre.

Våben og smykker havde en dyb symbolsk betydning for vikingerne. At give våben understregede din status inden for krigerkulturen, mens smykker som armringe og torques symboliserede rigdom og især troskab. De var sammenlignelige med edsringe eller vielsesringe.

I Táin Bó Cúailnge (Kvægtyveriet fra Cooley) beskrives gaver som en vigtig del af sociale og politiske relationer mellem konger, krigere og andre indflydelsesrige personer. Cú Chulainn, helten i denne fortælling, modtager for eksempel gaver fra sin konge, Conchobar mac Nessa. Disse gaver, ofte våben eller hædersbevisninger, understreger hans status som kriger. I Fled Bricrenn (Bricrius s Fest) spiller det at give gaver også en rolle, hvor krigere kæmper om status og ære. De kæmper ikke kun for personlig berømmelse, men også for anerkendelse og belønninger fra deres konge.

I Aided Muirchertaig Meic Erca (Muircertach mac Ercaes død) giver den 5. århundredes konge Muirchertach gaver til sine krigere og andre herskere for at øge sin magt og indflydelse. Disse gaver var mere end blot materielle belønninger; de symboliserede hans kongelige generøsitet og ære.

Ønsker du at holde traditionen med gæstfrihed og gavegivning i hævd, ligesom dine forfædre? Besøg da vores webshop for et unikt udvalg af meningsfulde gaver, der passer perfekt til værdierne om gensidighed og fællesskab. 

Vores gave-side er inspireret af gaver, der historisk set blev givet til hinanden. Uanset om du leder efter tøj, en smuk votivfigur, symbolske smykker eller en håndgjort sværd, har vi noget til enhver lejlighed. 

Gør din gestus af gæstfrihed komplet og opdag, hvordan vores gaver ikke blot bringer glæde til modtageren, men også styrker forbindelsen til de gamle traditioner. Klik nu videre og find den perfekte gave til at fejre dine relationer!