Pagan symbolik: Triquetra

Det latinske udtryk "Triquetra" henviser til et trekantet motiv, hvor linjerne flyder sammen. De første eksempler på dette tegn stammer fra den europæiske jernalder. I denne blog udforsker vi triquetraens oprindelse og undersøger betydningen af dette symbol.

Udtrykket "triquetra" bruges i arkæologi til at beskrive enhver figur, der består af tre buer, herunder design som den 'vindmøllelignende' triskelion. Triquetra's optræder fra det 4. århundrede f.Kr. ofte som dekoration på keramik fra Grækenland, Anatolien og Persien. De findes også på tidlige Lykiske mønter. I førkristen kunst er triquetraen mindre til stede end triskelion. Symbolet har muligvis en østlig oprindelse og kunne være blevet adopteret af grækerne. Selvom det er muligt, at triquetraen har en proto-indo-europæisk oprindelse, mangler der overbevisende bevis herfor.

Triquetraen findes også på runesten i Nordeuropa, såsom Funbo-runestenene, og på tidlige germanske mønter. I form ligner den valknut, et symbol bestående af tre sammenflettede trekanter, der er fundet i lignende kontekster.

Insulær keltisk kunst er stærkt påvirket af germanske kunststile fra Migrationsperioden (300-900 e.Kr.). Disse stile smeltede sammen i den hiberno-saksiske kunst med den keltiske La Tène-stil, som fortsatte i Irland, selv efter den romerske besættelse af Britannien. Den hiberno-saksiske kunst var stærkt påvirket af kristendommen, og triquetraen repræsenterede sandsynligvis den hellige treenighed (fader, søn og hellig ånd).

I denne tidlig middelalderlige kunststil forekom triquetraen ofte i bogillustrationer, såsom i Book of Kells, og på angelsaksiske mønter fra 710-760 e.Kr. Et bemærkelsesværdigt eksempel på tidlig middelalderlig stenhuggerarbejde med triquetraen er den angelsaksiske frithstool i Hexham Abbey.

På Viking Runestenen fra Funbo U 937 er der afbildet en triquetra. Denne runesten var oprindeligt en del af en større gruppe og nævner navnene på afdøde familiemedlemmer. Triquetraen kan muligvis symbolisere familiens kontinuitet eller familiebåndet her. Dette vækker paralleller med betydningen af Valknut, som måske repræsenterer det evige bånd med Odin.

På Runestenen fra Snoldelev i Danmark er der forskellige symboler i kombination med runeskrift. Skriften nævner, at Gunnvaldr er en Þulʀ, en titel der muligvis angiver en præst eller skald (bard). På oldnordisk betyder þula "litani" og henviser til en vis mand, stammeleder eller konge. På sten er både svastikaen og en triquetra afbildet, hvor triquetraen er dannet af forskellige drikkehorn. Den måde, hvorpå tegnet er afbildet, rejser tvivl om, hvorvidt det er en Valknut, triquetra eller triskelion.

Drikkehorn var ceremonielle genstande, brugt under fester, offerritualer eller edbundne praksisser. I det lys kan svastikaen symbolisere den udødelige sol, som bringer frugtbarhed til jorden, mens triquetraen måske udtrykker den evige troskab til grundlæggeren af runestenen, Gunnvaldr.

Tallene tre og ni optræder ofte i den indoeuropæiske paganisme. I den oldnordiske tradition forbinder livets træ Yggdrasil tre forskellige riger, og med sine grene forbinder det ni verdener. Skæbnegudinderne er altid tre, og der er tre faser af Ragnarok. Mange gamle irske Brehon-love indeholder også tre eller ni undtagelser. Tallet tre spiller en vigtig rolle i de mytologiske fortællinger hos folk med en indoeuropæisk baggrund. Derfor består Valknut-symbolet af tre trekanter og triskelionen af tre arme. Man brugte sandsynligvis disse tal til at strukturere den kosmiske orden.

Triquetraen er et symbol, der blev brugt allerede i det 4. århundrede f.Kr. Det har muligvis en bredere proto-indoeuropæisk oprindelse, selvom dette ikke er sikkert. Tegnet ligner den oldnordiske valknut (fra jernalderen) og triskelionen (fra neolitikum). Betydningen af dette symbol varierer afhængigt af troen. I europæisk hedenskab stod det sandsynligvis for evig forbindelse, udødelighed eller troskab. I kristendommen symboliserede det den hellige treenighed (fader, søn, hellig ånd). I dag fortolker neo-hedenske grupper symbolet på forskellige måder afhængigt af deres rekonstruktive tilgang.