Pagan symbolik: solkorset

Solkorset er muligvis et af de ældste religiøse tegn i verden. Dette symbol findes i kulturer spredt over Asien, Europa og Nordamerika. I denne blog dykker vi ned i solkorsets oprindelse og betydning.

I det 19. århundrede blev mytologi ofte fortolket gennem linsen af "solsymbolik". Tænkere som Max Müller og hans tilhængere, der beskæftigede sig med indoeuropæiske studier, så symboler som svastikaen, triskelion og solkorset primært som udtryk for soltilbedelse. Siden slutningen af det 20. århundrede har forskere imidlertid anvendt en mere forsigtig og nuanceret tilgang, som illustreret i The Quest for Myth (1951) af Richard Chase, hvor mytologiske symboler placeres i bredere kulturelle kontekster.

Trigger warning: Symboler som solkorset og svastikaen blev i det 20. århundrede misbrugt af nazisternes og senere af nynazisters. Denne blog fokuserer udelukkende på den historiske og kulturelle baggrund for solkorset og tager eksplicit afstand fra ideologier forbundet med nationalsocialismen.

Ved at placere dette symbol i den rette kontekst håber vi at belyse dets rige og varierede historie.

Den præcise oprindelse af solkorset forbliver uklar, men symbolet ser ud til at have en lignende oprindelse som livets træ og svastikaen. Disse tre tegn findes i forskellige kulturer, fra de neolitiske bønder i Europa til stammerne i Nordamerika og Asien.

Anvendelsen af solkorset af indfødte stammer i Nordamerika kan indikere en tradition, der går mere end 12.000 år tilbage, til istiden, da forfædrene til indianerne migrerede fra Asien til Amerika via Beringstrædet. Nogle forskere formoder, at solkorset, ligesom livets træ, muligvis har sin oprindelse på de sibiriske stepper. Dette forbliver dog spekulation.

Neolitiske bønder i Europa, der levede omkring 8000 f.Kr., brugte solkorset i deres kunst og religion. De integrerede symbolet i stenkonstruktioner, sandsynligvis for at ære solhvervene. For disse tidlige bønder var årstiderne og solens indflydelse afgørende for deres eksistens. Solens bevægelse og jævndøgnene spillede derfor en central rolle i deres naturreligion. Alligevel er det sandsynligt, at de ikke var de første til at bruge solkorset.

Blandt de Proto-Indoeuropæiske, nomadiske hyrder fra de pontiske stepper, forekommer solkorset regelmæssigt. De brugte det i helleristninger og bronze kunstgenstande, spredt over Europa og Asien. Også i deres religion spillede solen en central rolle, som symbol på den kosmiske orden.

I den mytologi hos de indoeuropæiske folk bliver solen ofte afbildet som et strålende hjul, trukket af en hest i en stridsvogn. En alternativ fremstilling er den af et solskib, som også er kendt fra det gamle Egypten. Begge billeder understreger solens rejse gennem himlen, et motiv der i mange kulturer har en dybere betydning.

I den indoeuropæiske religion stod den kosmiske orden centralt. Solen spillede en essentiel rolle heri, da den regulerer årstiderne og markerer overgangen mellem dag og nat, liv og død. Derfor blev solen et symbol på orden, frugtbarhed og liv.

Mørket derimod stod for kaos og død. Lyset, med solen som den vigtigste kilde, blev set som legemliggørelsen af kosmisk harmoni og vitalitet.

Forskellige proto-indoeuropæiske guddomme blev associeret med solen og andre himmellegemer:

• *Seh₂ul (Oldnordisk Sól): guden eller gudinden for solen, som bringer liv og opretholder orden.
• *Meh₁not (Oldnordisk Máni): måneguden, forbundet med tidens cyklusser og naturens rytme.
• *H₂éwsōs (Vestgermansk Eostre): daggryets gudinde, der bringer morgenens lys og symboliserer begyndelsen på en ny dag.

Disse guddomme afspejlede betydningen af himmellegemerne i den mytiske og spirituelle verden hos indo-europæerne. Deres bevægelser blev set som udtryk for en universel, cyklisk orden, der påvirkede alt liv.

Solkorset er et kraftfuldt symbol, der optræder i forskellige former i forhistorisk kunst og mytologi. Fra helleristningerne i Alta, Nordnorge (4200-500 f.Kr.) til Bronzealderen kunsten på Bornholm (1100-500 f.Kr.), afspejler solkorset solens betydning i vores forfædres daglige og spirituelle liv.

På klippegraveringerne i Alta bliver solen ofte afbildet med strålende solstråler. Derudover ses der cup marks, små cirkulære indskæringer, der muligvis repræsenterer månederne eller månecyklerne omkring solhverv. I nogle graveringer understøttes solen af en trefodslignende konstruktion, der kan have haft en praktisk eller symbolsk funktion.

I klippekunsten på Bornholm er der afbildet fem solkors. Disse kors symboliserer sandsynligvis solens daglige rejse over himlen. Korset kan sammenlignes med en urskive, hvor 12 og 6 markerer solens højeste og laveste positioner.

Billeder som den berømte solvogn fra Trundholm Mose (1500-1300 f.Kr.) og graveringer på rageknive fra Neder Hvolris (900-700 f.Kr.) fortæller en historie om solens rejse. Om dagen bevæger solen sig over himlen, mens den 's natten rejser gennem underverdenens mørke. Denne cykliske bevægelse symboliserer den evige vekselvirkning mellem lys og mørke, liv og død.

I den sene Bronzealderen fik solkorset muligvis en ny betydning. Det blev da ikke kun forbundet med solens rejse, men også med de hjul, der skulle trække solen gennem himlen. Trundholm solvognen, fundet på Sjælland, Danmark, har seks hjul med hver fire eger, der stærkt ligner et solkors. Selvom hjulet som opfindelse kom senere end selve solkorset, styrkede dette design forbindelsen mellem solen og dens fremdrift.

Solvognen fra Trundholm Mose er unik i sin detaljerigdom, men ikke i sit koncept. I en gravhøj i Jægersborg Hegn, Nordsjælland, er der fundet fragmenter af en lignende solvogn, hvilket indikerer, at denne solvogn ikke var unik.

Under Bronzealderen var solkorset et almindeligt symbol i de religiøse og kunstneriske udtryk i Europa. Det blev afbildet i kunstværker og kulturgenstande og spillede en central rolle i menneskets åndelige liv.

Et særligt eksempel på solkorset er en "miniaturestandart" med en ravfarvet indlæg, der viser en korsform, når lyset skinner igennem. Dette objekt, der daterer sig til den nordiske Bronzealderen, findes på Nationalmuseet i Danmark i København. Designet af solkorset som et fire-egers vognhjul forekommer i samme periode i Skandinavien, Centraleuropa og endda Grækenland. Denne brede geografiske anvendelse understøttes af Lineær B-ideogrammet, der også repræsenterer et solkors.

Også i Storbritannien og Irland var solkorset fremtrædende, især i Klokkebægerkulturen. Et bemærkelsesværdigt fund er en solskive med et solkors fra ca. 2400 f.Kr., udgravet i Monkton Farleigh, Wiltshire. Denne skive, en af seks lignende eksemplarer fundet i Storbritannien, blev brugt omkring den tid, hvor sarsenstenene blev tilføjet til monumentet Stonehenge.

Skiven blev opdaget i en gravhøj, sammen med en keramikkop, flint pilespidser og resterne af en voksen mand. Monkton Farleigh ligger lidt over 20 miles fra Stonehenge, hvilket antyder en mulig forbindelse mellem solkorset og de monumentale bygninger fra den tid.

I Sverige, ved Tanum, er der fundet helleristninger fra den skandinaviske Bronzealderen (1800-500 f.Kr.). Disse ristninger viser dansende mænd med bronze økser, hvor deres torso’s har form som et solkors. Dette understreger den religiøse og ritualistiske betydning af symbolet i denne periode.

Solskiver, ofte forsynet med solkors, er artefakter, der symboliserer solen, himlen eller måske endda kosmos. Disse særlige objekter blev regelmæssigt kastet i moser som offergaver til guderne.

Mange solskiver blev fundet i par og indeholdt ofte to små huller, som de kunne fastgøres til tøj med. De var delvist lavet af guld, en materiale der symboliserede solen med sin skinnende, solrige farve. Brugen af guld understreger den hellige og ophøjede status af disse objekter.

Der er fundet mange forskellige solskiver, med nogle bemærkelsesværdige eksempler:

• Nebra Himmelsskive: Denne berømte skive, dateret til ca. 1800-1600 f.Kr., blev brugt af Unetice-kulturen. Den er indlagt med gyldne symboler, der viser himmellegemer som solen, månen og stjernerne. Skiven giver indsigt i den astronomiske viden og åndelige overbevisninger fra denne tid.
• Spredning på de Britiske Øer: Solskiver er fundet på forskellige steder, herunder:
  • Wales: 1 eksemplar
  • Skotland: 6 eksemplarer
  • Irland: 21 eksemplarer
  • England: 5 eksemplarer

Derudover er lignende skiver opdaget i Bretagne og på Isle of Man, hvilket indikerer en bredere spredning af denne symbolik inden for Vesteuropa.

Fundene i moseområder tyder på, at solskiver blev ofret til guderne. Dette kan indikere en dyb åndelig forbindelse mellem folket og solen, der blev æret som livskilde og symbol på kosmisk orden.

Den keltiske tordengud Taranis har stærke ligheder med den oldnordiske gud Thor og den proto-indoeuropæiske gud *Perkʷūnos. Ligesom sine mytologiske modstykker er Taranis forbundet med torden og lyn, men også med et iøjnefaldende symbol: hjulet.

Vognhjulet, ofte med seks eller otte eger, spillede en central rolle i Taranis' ikonografi. Romerske forfattere, såsom digteren Lucanus, identificerede ham endda som "hjulguden." På keltiske mønter er hjulet ofte afbildet, og på den berømte Gundestrup-kedel er der et panel med et halvt hjul, hvor otte eger er synlige.

Fra og med den Midterste-Bronzealderen blev hjul også brugt som religiøse objekter. Disse symbolske hjul tjente som votivgaver og spillede en rolle i ritualer. De blev placeret på hellige steder som helligdommene i Alesia, kastet i floder som Seinen, begravet i grave eller båret som amuletter.

Hjulene symboliserede muligvis himmellegemernes bevægelse, årstidernes cyklus eller den kosmiske orden, temaers der var tæt forbundet med Taranis' guddommelige kraft.

Inden for europæisk paganisme findes der en rig mangfoldighed af solkors, der spænder fra gamle symboler til moderne fortolkninger. Et af de mest kendte solkors fra den slaviske tradition er den ottebenede Kolovrat. Selvom den nøjagtige oprindelse af dette symbol er uklar, og det forbliver usikkert, om det oprindeligt blev brugt som solkors, associeres det ofte med solens cykliske rejse.

Neo-paganistiske solkors kan ses som fortsættelser af traditionelle design, der allerede blev brugt før Bronzealderen. Dette peger på en kontinuitet i brugen af solsymbolik, selvom moderne varianter ofte indeholder nye fortolkninger og betydninger.

Udover solkors er der andre motiver, der muligvis skildrer solens rejse:

• Spiralemønstre: Disse har eksisteret siden neolitikum og kan tolkes som en henvisning til solens cyklus eller kosmisk energi.
• Triquetras: Selvom dette symbol ofte associeres med solsymbolik, bygger denne fortolkning hovedsageligt på spekulationer fra det 19. århundrede. Bevis for den oprindelige betydning af triquetra er begrænset.

Hagekorset er et andet gammelt symbol, der muligvis er lige så gammelt som livets træ og solkorset. Dette tegn krydsede muligvis, sammen med de sibiriske stammer, over til Amerika under istiden.

Selvom hagekorset i Europa er stærkt forbundet med naziregimet og derfor har fået en negativ konnotation, forbliver det i andre dele af verden et helligt symbol. I Bronzealderen var hagekorset særligt populært og blev ofte brugt i kunst, såsom romerske og germanske mosaikker. Disse mosaikker viser den æstetiske og spirituelle værdi, som tegnet engang havde, uafhængigt af den senere politiske betydning.

Solkorset er også indarbejdet i kristendommen, hvor det udviklede sig til det ringformede kors eller kors med nimbus. Dette symbol, som findes i mange varianter, stammer fra den tidlige historie af kristendommen og har sin oprindelse i både religiøse og kulturelle traditioner.

Det ringformede kors fremtræder i forskellige former inden for kristen kunst og arkitektur, herunder:

• Den korsformede glorie, placeret bag hovedet af Jesus i afbildninger.
• Det keltiske kors, fremtrædende på høje sten kors i Irland og Storbritannien.
• Det koptiske kors, et vigtigt symbol inden for den egyptiske kristne tradition.
• Ringformede kors fra Vestfrankrig og Galicien, ofte set i gamle kirker og monumenter.

Nimbusen, inspireret af den romerske sejrskrans, blev tidligt tilføjet til kristne kors. Denne glorie blev mod slutningen af det 4. århundrede et karakteristisk element, med Chi Rho-motivet i en cirkel som et ofte anvendt symbol.

Den korsformede glorie, specielt designet til afbildninger af den Hellige Treenighed og især af Jesus, understregede hans rolle som legemliggørelsen af solen og livet.

Tidlige repræsentationer af det ringformede kors inkluderer:

• Mausoleet for Galla Placidia (5. århundrede): Her ses korset som et symbol på guddommelig sejr.
• Crux Gemmata i Basilikaen Sant'Apollinare in Classe (6. århundrede): Dette kors, dekoreret med ædelsten, understreger kristendommens herlighed og korsets hellighed.

Solkorset er ikke af proto-indoeuropæisk oprindelse, men er ligesom svastikaen og livstræet et meget ældre symbol. Fortolkningen af solkorset har gennem århundrederne ofte ændret sig og tilpasset sig den herskende religions behov. Indtil i dag spiller solkorset en vigtig rolle i både europæisk hedenskab og kristendom. 

Lad solkorset tale til dig som et tidløst symbol på forbindelse med vores forfædre og den kosmiske orden, legemliggjort af solens uovervindelige kraft. 

Opdag i vores sortiment en række unikke genstande med solkorsmotiver, hver gennemsyret af betydning og historie: