Hacksølv i antikken og tidlig middelalder

Hacksølv var en almindelig form for sølv blandt vikingerne, som brugte det under deres plyndringstogter og handelsaktiviteter. Også romerne skulle have brugt hacksølv i deres kontakter med de piktiske stammer. 

I den Achaemenidiske Levant, omkring 425-420 f.Kr., blev orientalsk hacksølv fundet, herunder smykker og græske mønter. Disse var en del af den Achaemenidiske møntcirkulation. Den udbredte accept af græske sølv mønter omkring 480 f.Kr. synes at være resultatet af samarbejder mellem grækerne en Fønikerne. Dette skete delvist som en reaktion på den tidligere udvidelse af fønikerne og deres kontrol over sølvhandelen, som ofte foregik via hacksølv.

I Cisjordan Corpus er der fundet koncentrationer af hacksølvskatte i Sydfønikien, et område der i oldtiden blev forbundet med Shardana, en stamme af havfolkene, der var beslægtet med Sardinien. Thompson forbinder i sin analyse af hacksølvstykkerne dette arkæologiske bevis med blyisotopforhold, der svarer til malmsignaturerne fra Sardinien. Dette udgør det første håndgribelige bevis på, at de to områder i denne vigtige periode var forbundet med hinanden. Desuden tilbyder disse hacksølvskatte det første anerkendte bevis på kontakt mellem Europa og Asien i forbindelse med den forhistoriske handel med metaller.

Torcs havde tydeligvis en stor værdi og blev ofte fundet i stykker, hvilket antyder, at de muligvis blev brugt som en form for formueopbevaring. Derudover er det bemærket, at de gyldne torcs fra den Iberiske region var fremstillet med faste vægte, som var multipla af den fønikiske shekel.

Termen 'rubl', den grundlæggende værdi af den moderne russiske valuta, er afledt af det russiske ord рубить (rubit), som betyder 'at hugge'. Et eksempel på en vikingevægt med vægte blev fundet på den skotske ø Gigha. Hacksølv kunne stamme fra sølvgenstande som romersk eller byzantinsk service, kirkeskatte, relikvier, bogomslag og smykker fra forskellige regioner's. Skatte bestod ofte af en kombination af hacksølv, mønter, barrer og komplette små smykker. Også mønter blev nogle gange brugt som hacksølv.

Ibn Fadlan, en arabisk rejsende og forfatter fra det 10. århundrede, beskrev i sine rejseberetninger handelspraksis hos Rus', en gruppe vikinger, der var aktive langs Volga og i andre dele af det nuværende Rusland og Ukraine. I sin beretning henviser han til brugen af hacksølv af Rus', som ikke kun tjente som byttemiddel, men også som et symbol på rigdom. Denne praksis understregede deres økonomiske vaner og sociale status.

Regelmæssigt blev armbånd og ‘torcs’ brugt som Viking sølv. Disse armbånd havde i sig selv en vigtig symbolsk funktion inden for Viking samfundet. De blev brugt som edsringe og givet af herskere som gave.