Vores tilgang til historie

I denne blog giver vi mere forklaring om, hvordan vores blogs bliver til. Vi forklarer, hvilke folkeslag vi tager som udgangspunkt, og hvordan vi håndterer deres kultur, religion og mytologi. Derefter viser vi, hvilke forskellige måder der er at håndtere historie på, og hvilke valg vi træffer, når vi skriver vores blogs.

Vores historiske blogs, uanset om disse er sammensætninger (get the look) eller informative tekster, fokuserer primært på kulturer, der har udviklet sig fra den Indoeuropæiske kultur. Dette skyldes, at næsten alle vores historiske artikler er baseret på genstande fra disse kulturer, uanset om det er tidlig bronzealderen eller sen middelalder. Nogle gange vil vores neolitiske forfædre også blive omtalt, som sammen med vores indoeuropæiske forfædre udgør en stor del af vores europæiske DNA. Og lejlighedsvis henviser vi også til Samler-jæger-fiskere, eller til kulturer fra andre befolkningsgrupper.

Vi er opmærksomme på de kulturer og bevægelser, der ikke stammer fra den Indoeuropæiske kultur. Selvom disse er mindst lige så interessante, ligger vores ekspertise ikke her. Vi undgår desuden så vidt muligt kulturel tilegnelse af ikke-indoeuropæiske udtryk og traditioner.

Mennesker vokser ikke op som svampe fra jorden. Gennem erobring og migration spredte befolkningsgrupper sig over kloden. Ved hjælp af DNA-forskning kan disse bevægelser kortlægges. Især i forhistorien er DNA-forskning utroligt nyttigt til at studere migration og kulturel udvikling.

Meget generelt har mennesket spredt sig over Europa på følgende måde:

1. Omkring 400.000 år siden dukkede Homo neanderthalensis op i Europa. Her levede de i hundredtusinder af år. Næsten alle europæere har en lille smule, omkring 1-2% af dette neandertaler (NEA) gen.
2. For omkring 45.000 år siden migrerede Homo sapiens sandsynligvis fra Afrika til Europa: samlere / jægere / fiskere. Også fra disse har alle europæere arvet en smule DNA, som forkortes som WHG (Western Hunter Gatherer)
3. Mellem 8.000 og 9.000 år siden bosatte de første anatolske bønder sig i Europa. De er kendt som de neolitiske bønder (Early European Farmers eller EEF). Næsten alle europæere stammer en smule fra dem.
4. Omkring 5.000 år siden migrerede nomadiske stammer fra de russiske og ukrainske stepper mod Europa. Disse mennesker, Western Steppe Herders (WSH), var forfædre til næsten alle europæiske kulturer, såsom grækerne, romerne, germanerne (vikingerne), slaverne og kelterne.

Da denne sidste gruppe spredte sig over Europa fra en arkæologisk 'horisont' af yamnaya og snorekeramikkulturen, blev også deres sprog, proto-indoeuropæisk, og kultur spredt over Europa. På grund af denne fælles forfader findes der også paralleller mellem de forskellige kulturer, som vi regelmæssigt vil nævne i vores blogs.

De fleste af vores blogs handler om europæiske kulturer fra jernalderen ca. 800 f.Kr.. Som det fremgår ovenfor, havde de indoeuropæiske folk allerede levet i Europa i omkring 2.500 år på det tidspunkt. Vores blogs dækker derfor kun en lille del af menneskets historie.

Gennem århundreder har vores forfædre bekendt sig til forskellige religioner.

Mellem cirka 3.000 f.Kr. og det tidlige 11. århundrede, og indirekte op til i dag, var europæisk hedenskab udbredt. Europæisk hedenskab er hierarkisk og animistisk og ærer guderne, forfædrene og naturens åndekræfter. Europæisk hedenskab er den religiøse tradition for de mennesker, der udgør størstedelen af vores rammeværk.

Fra den sene antik opstår kristendommen og erstatter gradvist hedenskabet. Set fra vores polyteistiske europæiske forfædre var den kristne gud i første omgang 'bare' en tilføjelse til det eksisterende pantheon og erstattede derefter (sandsynligvis uventet) alle guderne. Den monoteistiske kristendom har overtaget meget fra den gamle religion. Derfor er der i både den (tidlige) middelalderlige religion og i senere folklore talrige førkristne elementer til stede. Befolkningen ændrede sig trods alt ikke radikalt, kun deres religion ændrede sig.

En myte er en fortælling, der overfører sandheder eller værdier til en gruppe mennesker, kultur eller folk, som denne gruppe kan identificere sig med og forstå verden igennem. En myte kan både handle om guder, overnaturlige fænomener eller historiske begivenheder. Derfor skal myter behandles med stor respekt. 

I de abrahamitiske religioner i kristendommen, jødedommen og islam placeres mytologiske fortællinger i en historisk tidslinje. Dette gøres ikke i europæisk hedenskab. Tidslinjen er derfor løsere og mere flydende. Det betyder dog ikke, at denne traditionelle udtryksform ikke skal tages seriøst. Hele folk og kulturer henter en stor del af deres identitet og sociale normer fra disse fortællinger og traditioner, og de er blevet overleveret gennem tusinder af år af vores forfædre. 

I vores blogs stræber vi efter at få mytologiske og religiøse udtryk til at stemme overens med de oprindelige fortællinger og værdier, så vi kan bevare de historiske traditioner så intakte som muligt.

Ved fortolkning af hedenske myter er det ofte ikke vores mål at lave en historisk rekonstruktion, men at skabe en episk fremstilling, hvor vi holder så mange detaljer og elementer traditionelle som muligt. For eksempel: hvad er Thor uden hammer? 

Vore forfædre kendte ingen grænse mellem det naturlige og det overnaturlige. Alt var forbundet ifølge en lovmæssig kosmisk orden. Der eksisterede en rig folklore, der gav mening til uforklarlige fænomener. Også karakterer som dværge og alfer er opstået fra dette verdensbillede.

Sommetider drager vi paralleller mellem historisk fantasy (folklore) og moderne fantasy, såsom Ringenes Herre og rollespil som LARP og Dungeons & Dragons. Også her forsøger vi, ligesom med mytologi, at holde mønsteret omkring det så repræsentativt som muligt. 

Ved fremstilling af historiske sammensætninger bruger vi lige så meget tid på sammensætningen som på den kulturelle og historiske kontekst, hvori vi placerer dem. I vores øjne er begge lige vigtige, fordi rekonstruktionen repræsenterer en kultur og traditioner, derfor behandler vi dem med respekt. Dette betyder også, at vi nogle gange forsøger at nærme os synspunkter, som vi som moderne mennesker ikke er enige i, objektivt. Ifølge denne fortolkning forsøger vi at udtrykke deres traditioner. 

Vores udgangspunkt er, at historie handler om den pågældende kultur, de deraf følgende traditioner og måden, man levede på dengang. Outfittet og genstandene udtrykker dette. Hvor præcis en opsætning skal være, afhænger helt af det (personlige) formål. 

Ved fremstilling af historiske sammensætninger bruger vi produkter, som vi selv sælger. Vores enorme sortiment giver en stor fordel i denne henseende. Men i forhold til alle genstande fra den europæiske historie er udvalget begrænset. Således er mange af vores beklædningsgenstande lavet af bomuld. Alle beklædningsgenstande, vi sælger, har en bestemt oplag pr. år, og tøj, der ikke sælger, producerer vi ikke. 

Derfor er vores historiske outfits en tilnærmelse, og vi hævder ikke, at outfitterne er 100% historisk korrekte. For eksempel har vi et begrænset udvalg af tøj fra det 16. og 17. århundrede, og den etruskiske kultur er underbelyst. I sådanne tilfælde vælger vi at lave en sammensætning, der er så tilgængelig som muligt og en så repræsentativ tilnærmelse af det historiske original som muligt.

Hvis du ønsker at bære et 100% museumsværdigt historisk korrekt outfit, er det bedre at lave tøjet selv (med hjemmevævede stoffer) og supplere med tilbehør, såsom bælter, spænder og fodtøj, fra vores sortiment. 

Vi er bevidste om alt det arbejde og den indsats, som levende historikere lægger i at skabe et så repræsentativt outfit som muligt. Vi har selv været (levende) historikere og (eksperimentelle) arkæologer i mange år og har stor erfaring med dette. Med vores blogs forsøger vi at bygge bro mellem en repræsentativ rekonstruktion og tilgængeligheden for et bredt publikum.

Målet med levende historie og reenactment er at skabe en så nøjagtig tilgang som muligt til en historisk person og setting, men 100% korrekthed er aldrig muligt. Selv hvis dit tøj, våben og tilbehør er 100% korrekt, har du måske ikke alderen, bygningen eller kropsvægten. Derudover har du en anden tankegang, fordi du er født i moderne tid. Det er beundringsværdigt at komme så tæt på den historiske virkelighed som muligt, men vi må også erkende, at vi som moderne mennesker aldrig fuldt ud vil forstå denne, og at der er grænser for dette.

Den akademiske verden forsøger at undersøge historien så præcist som muligt, men de har også konstant at gøre med forudindtagelser, der stammer fra for eksempel tekstundersøgelse af historiske kilder. Begrænsningen her er, at vi læser alle historiske kilder gennem filteret af vores moderne hjerner. Vores syn på historie er i høj grad en fortolkning, vi skaber ud fra vores moderne verden. Ingen vil nogensinde fuldstændigt objektivt vide, hvordan det var at leve dengang, medmindre man var født og levede i den tid. Og selv da havde hver person i den tid en anden oplevelse afhængig af levested, social klasse, køn, mental og fysisk tilstand osv.

Uden for den akademiske verden er levende historie og reenactment en stor gruppe mennesker med en dyb passion for historie. De har ikke nødvendigvis ambitionen om at nærme sig historien 100% historisk korrekt, de beriger primært deres liv med (elementer af) historie og følger i fodsporene af gamle traditioner og deres forfædre. Et eksempel herpå er for eksempel vikingekulturen på festivaler som Castlefest. Man har en bestemt historisk interesse i vikinger og ønsker at integrere (dele af) vikingekulturen i deres eget liv. Dette er også et historisk fænomen. Gennem hele historien har kulturer lært af andre kulturer og tilegnet sig og anvendt elementer i deres egen kultur eller trukket på deres forfædre. Det er en historisk tilgang, der er anderledes end reenactment og levende historie, men ikke 'mindre' eller 'forkert'.

Det er derfor vigtigt at forstå, at der fra en fælles passion og interesse er flere tilgange til historie, hvor det ikke er alles mål at fremstille en fuldstændig historisk korrekt viking med linned tøj. Vi mener, at alle disse tilgange til historie er vigtige, og at der skal være respekt for hinanden. Også selvom en andens tilgang og fortolkninger af historie er anderledes end din. 

Ingen kender trods alt sandheden, hvorfor er din sandhed, som du projicerer på historie, bedre end en, der anvender historie på en anden måde i sit liv?

Målet med historien i alle tilgange er, at det beriger dit liv, det giver dig forbindelse til fortiden. Uanset om dit mål er at skabe en så korrekt historisk person som muligt med din faktuelle viden om historie, eller om du søger en katalysator, hvorigennem du kan forbinde med dine forfædre. 

Giv andre plads til at udøve deres passion og finde deres lykke i det. Og indse som reenactor, at nogen på Castlefest ikke nødvendigvis klæder sig som en historisk korrekt person, men at deres association med historie, deres forfædre og traditioner kan være lige så realistisk.

Selvfølgelig er vi åbne for din tilgang til historie! Føl dig også fri til at indgå i dialog med os. Det er vi meget interesserede i. Vi forstår 'sporten' i at gøre rekonstruktioner så historisk nøjagtige som muligt og overvejer de involverede parters interesser. Hvis du er et historisk tøjværksted, har du andre tilgange end dem, vi har til formål at gøre historie tilgængelig for et bredt publikum. Historie er efter vores mening et meget socialt emne, fordi det tilhører alle.